Dagbog - mandag

Så kom dagen hvor juniorerne skulle i fokus. Turen er gået til Fynshoved med en masse solskin og dejlige snorkeldyk.
Ankomsten søndag gik over al forventning. Køreturen var smertefri og udpakningen gik endnu mere smertefrit - JA TAK!
 
Første dykdag er nu vel overstået. Dagen startede med den obligatoriske morgenbadning på stranden, hvorefter vi havde tjansen hos Kirsten i køkkenet. Der skulle laves morgenmad til 178 dykkere. Efter en lidt sen ankomst til køkkenteltet formåede vi i bedste Jernlunge-stil at indhente forsinkelsen og blive færdige før tid.
 
Mandagens dykkertur gik til Bøgebjerg strand, hvor Jernlungerne naturligvis havde flest dykkerhold i vandet. Dette på trods af at vi med 5 junior/ungdom og 3 instruktører ikke er særligt mange Jernlunger med i år.
Der blev fanget en masse krabber og Ølkær fik en rødspætte der pænt er blevet parteret og lagt i køleskabet til senere stegning.
 
Ved tilbagekomsten til lejren havde vi aftenmøde/debriefing og de obligatoriske armstrækkere blev taget.
 
Nu glæder vi os til en dejlig dag i morgen, hvor der skal endnu flere dyk til logbøgerne.

Kalender

Nyheder

Forum

Herlev Dykkerklub Jernlungerne - Borgerdiget 109 - 2730 Herlev