Weekendtur til Dyk-Leif i Sverige (Det var her jeg så min første haj – Pig hajen)
Pris: 4900,00 kr. - Depositum 1000,00 kr.
Beskrivelse: Det er vigtigt at du læser alt i opslaget før du tilmelder dig.
Turen er planlagt til 10 personer, men er der flere der er interesseret, så er det muligt, at vi er flere af sted.
En lang weekend med noget af Sveriges bedste dykning ved Väderöerne
Vi bor i vores eget hus, hvor der er opholdsstue og et lille køkken, samt 2 badeværelser. Lige ved ved siden af huset er der udendørs Spa, hvor man kan sidde og nyde solnedgangen efter dagens gode dyk.
Indkvartering er i dobbeltværelser. (Hvis du skal have enkeltværelse, så er der tillæg til prisen – kontakt da Charlotte for pris)
Vi har 3 overnatninger – 3 morgenmad, 3 frokoster, 2 middage, hvor den ene er en Jomfruhummermiddag. (Hvis du ikke spiser Jomfruhummer, så kontakt Charlotte, så bestilles der noget andet til dig)
Vi skal dykke nogle af de smukkeste steder i Sverige – den smukkeste skærgård over & under overfladen.
Målet er normalt naturreservatet Väderöarna, som består af 365 sten og skær, og som byder på Sveriges bedste naturdykkersteder med en fantastisk rig fauna.
Når vi skal dykke så starter turen fra Hamburgsund. Udflugterne foregår som heldagsudflugter. Der startes med en briefing kl. 09:00 ved dykkercentret. Derefter skal udstyret samles og kontrolleres. (Vi samler udstyr når vi kommer, så det er klar til om morgenen.
Dagen består normalt af to båddyk. Mellem dykkene lægges der til i en hyggelig naturhavn, hvor Dyk-Leifs thai-inspirerede frokost serveres. I frokostpausen er der god overfladetid, hvor man kan solbade, bade, se sæler og fugle eller bare sove lidt på klipperne.
Bådene vi sejler med er overdækket både, hvor der også er et ”opholdsrum” med siddepladser, hvor du også kan klæde om. Begge både har toilet ombord, samt elevator.
Hos Dyk-Leif har de aldrig aflyst en dykkerdag. Hvis vi ikke kan dykke ved Väderöarna, så ligger der en Ø-gruppe ud for Hamburgsund og Fjällbacka som er dyb og byder på dejlige dyk.
Turleder og spørgsmål kan stilles til: Charlotte Cavagnaro telefonnummer: 2044 9136
Dem der tilmelder sig turen vil få flere detaljer inden afrejse.
Dykkerledelse: Er primært DYK-Leif, men der aftales hold af vores Dykkerledelse, som inden anden aftale indgås er Charlotte.
Dybde og antal dyk:
Vi dykker fra 18 – 30 meter, alt efter hvilke certifikat du har.
Der planlægges med 2 dyk pr. dag – Så du skal have 2 flasker med.
Forudsætninger: CMAS*, PADI Open Water eller tilsvarende
Hvis du er under uddannelse til CMAS** og gerne vil deltage på denne weekend og dykke dybere end du må på dit certifikat, så vil det nok kunne lade sig gøre, men det er vigtigt at jeg er kontaktet forinden dette kan tillades.
Mødetid og sted:
Torsdag den 19.9.2024 kl. 15.00 i klubben. Hjemme igen søndag den 22.9.2024 kl. ca. 23.00.
Vi kører samlet afsted og senest kl. 16.00. 1 varebil – 2 personer i denne bil + 4 personer i hver personbil.
På vejen stopper vi ved Laxbutiken i Sverige, som er et godt og billigt spisested. Det er primært fiskeretter, men der er også kødretter, hvis man ikke kan lide fisk. Aftensmaden er på egen regning.
Flaskefyldning:
Vi køre med fyldte flasker, så vi er klar til morgendagens dyk.
Skal du have fyldt flasker, så skal det gøres senest dagen før.
Der er nogle i klubben tirsdag kl. 18 – 19.50 og lørdag kl. 11.30 - 12.50 og igen fra kl. 16 .00 til 17.00.
Skal du låne udstyr i klubben, så skal dette ligeledes være fundet frem senest om lørdagen.
Bemærk, at hvis du skal låne flasker af klubben, så skal det koordineres med Charlotte, da vi som hovedregel regner med at du efter din certificering har egne flasker.
Tilmeldingsfrist:
Hurtigst muligt. Senest 15 august. Ved tilmelding skal du betale 1000,00 kr. i depositum
Depositum indbetales på MobilPay til Charlotte – 2044 9136. Tekst: Dyk-Leif depositum
Vigtigt - Skriv i bemærkninger, hvilke certifikat du har og om du evt. kan lægge en bil til der kan rumme 4 personer incl. dig selv. (Charlotte afregner transport penge med dig)
Hvis du kører på el, så er der opladningsstander hos Dyk-Leif.
Pris:
Prisen for turen er 4900,00 kr. incl. transport og luft på flasker. Hvis du vil dykke med Nitrox, så er der merbetaling, som afregnes direkte med Dyk-Leif.
Prisen er udregnet ud fra det tilbud jeg har fået fra Dyk-Leif, samt kørsel. Vi har fået lov til at låne en varevogn til vores udstyr af Johnny fra Autostreit, så vores omkostninger på transport holdes nede.
Afbud:
Når du tilmelder dig turen skal der betales 1000 kr. i depositum. Dette får du ikke tilbage, hvis du framelder dig turen.
Medbring:
Medbring altid noget ekstra at drikke, så du ikke dehydrerer. (Der er også vand med på båden)
Særligt udstyr:
Selvom solen måske skinner på vej ud på en båd, så kan turen blive kold på vej hjem. Og især, hvis du dykker i våddragt. Pak også en hue og en regnjakke eller andet varm, som du kan tage over dig, så du ikke kommer til at fryse.
Vær specielt opmærksom på også, at huske din dykkercomputer, lygte, kompas og SMB. Det er et krav at du har en SMB og et kompas med.
Ændringer af destinations/aflysning:
Denne tur vil blive til noget uanset hvor mange der tilmelder sig. Det er sjældent at en dykkerdag ikke bliver til noget i september, da der som regel er et sted hvor båden kan ligge i læ enten inden eller uden for skærgården.
Briefing og debriefing:
Der vil være obligatorisk briefing af Dyk-Leif og debriefing afholdes af Charlotte og forventes efter aftensmaden i ”vores” hus