Jernlunge-tur til Rødehavet i oktober 2016

Tirsdag d. 25/10-2016

11 Jernlunger har sat næsen mod Rødehavet, og 6 dage med dyk. Mødetiden var kl. 06.00 i kbh lufthavn. Her var de morgenfriske Jernlunger:
Store Peter
Smeden
Lille My
PQ
Gammel Hans
The Nurse
Den gamle vise mand, Dykanden
Sleppy kid (Ken W)
Fedtmule
Cookie (Lars J)
Rick

In-check gik næsten problemfrit, Gammel Hans fik sit bly med, og Rick måtte forbi Politiet med sit pas der var tæt på udløbsdato. Store Peter var nervøs for hans udstyr, da kufferten var tæt på ulykkelig og over vægtgrænsen. Men han var heldig, med en meget forståelig mand i skranken.
Dagens program står på, 5 timers flyvning til Hurghada i Egypten.
Efterfulgt af 3 timer i bus syd på, for at komme ombord på skibet.
 

Onsdag d. 26/10 2016

Dag 2 i Rødehavet.
Efter en lang, og på flere måder spændende tur i bus på 3 timer den første dag. Er vi nu ombord på skibet, vi er begyndt turen til St. Johns rev. Som ligger helt nede ved Sudans grænse! Vi har lige haft første dyk, som fungerer som test dyk. Efter dykket er der STORE smil, især hos dem der har prøvet Rødehavet for første gang ☺?
Nu var det jo test dyk, og de fleste klarede det fint. Men der var dog et kamerahus med vand i, et manometer med vand i og et 2. trin der driller. Så der er gang i værktøjet og logbøgerne.
Vand temperatur er Ca. 27 grader.
Nu er kursen sat mod St. John.
Hilsen Jernlungerne i Det røde hav.
 

Lørdag den 29/10 2016

De sidste par dage har stået på dykning i St. Johns området helt nede ved Sudans grænse. Der er blevet dykket i grotter, på smukke koralrev og dejlige natdyk. 
Rick havde sit første natdyk hernede. Men da han blev spurgt om det ikke var fedt, var svaret; "det var da okay....". Hvilket han har hørt en del for. 
 
Nu er vi ved Elphinestone tæt ved Mares Alam. Det glæder alle sig meget til.
Søndag er turens sidste fulde dykdag.
 

Onsdag den 2/11 2016

Alle Jernlunger er nu vendt hjem fra varmen.

Vi har haft mulighed for ialt 20 dyk, og nogle har nået dem alle.
Der er blevet dykket på rev, grotter, sandbund, med delfiner, hajer og meget mere!
Med en vand temp. på 27-28 grader, har der ikke været problemer med at holde varmen. Der er ikke mange fingre at sætte på turen, maden har også været super fin efter forholdet ombord. Selv da vi fik mulighed for at komme i land og spise, valgte vi alle at spise ombord.

Hjemrejsen gik også fint, der var kun små bump på vejen. Disse og andre røverhistorier kan høres i klubbens bar....
 
Eller nu ses på film. Mule har lavet en række filmklip, og du kan se på Vimeo via disse links:
 
 
 

Kalender

Nyheder

Forum

Herlev Dykkerklub Jernlungerne - Borgerdiget 109 - 2730 Herlev