Dykkertur til Anders Martin, Vapper, Minos

Lørdag d. 21. april, hvor vejret havde vist sig fra sin bedste side i flere dage. Havde Erik slået et vragdyk op til Anders Martin, men selvom vejret var godt. Blev vraget dog ændret til Vapper for at få bedst muligt sejlvejr. Dette var ikke kun klubbens først båddyk denne sæson, men også mit første båddyk i mere end 1 år! Hvad kunne gå galt…….

Båden var hentet fredag, fra den nye lokation ude i Nordhavn. Så vi var alle klar i klubben ca. kl. 8 lørdag morgen. Jeg selv skulle bruge klubbens flasker til dykket, men tænkte at det nu ville smage lidt bedre med noget Nitrox. Da jeg p.t ingen flasker har, måtte jeg ty til anden løsning. Lige der på flaskereolen, lå en flaske med en Nitrox 32 blandet i Nov 2017! Ejeren fik et opkald om det var ok at Mulen tog flasken til dagens dyk, en just vækket Hans var helt med på den ide. Men var også MEGET misundelig over ikke selv at kunne komme med på turen, da han skulle i teater.

Resten af dagens hold fik gjort klar til afgang mod Rødvig, Erik, Preben, Admiral Ken og dagens gæst Mads fra Nordjylland. I flot vejr ankom vi til havnen i Rødvig på Stevns, og gjorde klar til at sætte båden i vandet.

Da båden lå ved molen, skulle vi lige teste om den kunne starte motoren….. og der var så INGEN strøm, som i nul og niks til så meget som en lille prut fra motoren :-(
Men hvad, det har vi prøvet før. Så der ligger ledning og ladestik i trailerkassen, båden skulle bare lige flyttes over på den anden side i havnen. Kønt var det ikke, men efter lidt bøvl fik vi Jernsmølfen lagt ind på den anden side af havnen. Hvor der var el-stik, det gik da nemt……

Næææ nej, for selvom vi prøvede 4 stik på havnen kom der ingen strøm til Jernsmølfen! Vi var heldige at en fisker i havnen, havde en alm. batterilader. Som vi fik lov at låne, for at se om det virkede. Yes, nu skete der noget! (kære formand, vi skal have ny lader i båden!).

Dagens hold satte sig til at vente på opladning af batteri, så der var nok til at starte båden. Tiden brugte vi på at smage på den kage, Preben havde fået med fra Fusse. Smagte super godt.

Undervejs i klargøringen, var dagens dykkerhold skrumpet fra 5 dykkere på turen til 4 dykkere. Admiral Ken havde fundet ud af han havde glemt noget derhjemme, sin tørdragt! Så nu var vi 4 dykkere og 1 bådfører.

Ca. kl. 12 forlod vi Rødvig havn, med kurs imod Minos i stedet for Vapper. For at skære lidt i sejltiden, nu vi var senere på den. Vores bådfører, skulle lige vende sig til at det ikke var kaffemaskinen i forsvarsministeriet han stod med. Men at han nu igen var ude på det rigtige hav, med 200 HK motor at råde over. Efter kort tilvending fik Admiralen os ud til lokationen, en sejltur på ca. 26 min. Efter 2 oversejlinger af Minos med tydelige udslag af vrag på scanneren, blev ankeret kastet og vi var klar til dyk.

Erik og Mads var første hold i vandet, og imens gjorde Preben og jeg os klar til vores tur. Da første hold var tilbage i båden, kunne de melde at der var god sigt på vraget! Preben og jeg, havde et rigtigt godt dyk på vraget. Sigten var god, ca. 5-6 meter. og der var kun lidt strøm at bokse med i stævnen. Vi fik en dejlig medstrøm tur ned langs styrbord side af vraget, ned til skruen som var stor og flot. Derefter en tur op over vraget, med kig ned i nogle af de store lastrums huller. Efter ca. 23 min satte vi kursen op af bundtovet. For mig, var det fedt igen at være i tørdragten og nede på et vrag og så med den fine sigt :-)

Efter minibaren havde holdt åben, satte vi kursen tilbage mod havnen. Da vi ankom til Rødvig havn, blev vi mødt af en lille båd med 2 piger ombord. Ud fra hvad de var i gang med, så kunne noget tyde på de havde samme problem med at starte deres båd som vi havde tidligere på dagen. Da de var i gang med at prøve at padle deres båd lige midt i havnen.

Som de Jernlunge riddere vi er, blev de taget med på slæb og Admiralen kunne med sikker hånd lade dem flyde ind til deres ønskede plads ovre i den anden side af havnen.

En dejlig tur på havet, blev rundet af med 5 kolde bajere fra de 2 kvinder i nød :-)

Fedtmule

Kalender

Nyheder

Forum

Herlev Dykkerklub Jernlungerne - Borgerdiget 109 - 2730 Herlev