Så har Jernsmølfen (vores RIB) igen en funktionsduelig motor, og vores båd er snart operativ igen. Der er såmænd også allerede opslået en dykkertur med båden igen.

På fredag i næste uge er der prøvesejlads med båden, og herefter forventer vi at frigive den fra 1. juli, så alle godkendte bådførere vil kunne tage den med ud igen. Jeg vil i den forbindelse minde om, at du skal have en ny instruktion før du kan bruge den igen. Når/hvis det bliver aktuelt, så kontakt mig for at sætte det i gang.

Fra 2026 indføres i øvrigt en obligatorisk årlig sikkerhedsupdate for alle bådførere, der ønsker at opretholde deres status som operativ bådfører i klubben. Denne update vil fokusere på:

  • Opdatering af sikkerhedsprocedurer og nødberedskab
  • Håndtering af nødsituationer til søs
  • Gennemgang af nyt og eksisterende materiel
  • Praktisk træning og scenariebaserede øvelser

Dette initiativ vil sikre, at alle bådførere er opdaterede på de nyeste sikkerhedsforanstaltninger og bedst muligt forberedte til at håndtere eventuelle situationer på vandet.

Lad os nu få rigtigt mange dyk med båden igen, og lad os sammen passe godt på hinanden, Jernsmølfen og motoren.

Kalender

Nyheder

Forum

Herlev Dykkerklub Jernlungerne - Borgerdiget 109 - 2730 Herlev