Anden dags træning startede ud i gråvejr og desværre også med meget blæst. Men heldigvis har de to været i Holland før, og kendte et sted hvor det var muligt at dykker under de forhold.
 
På dykkerstedet (som også er konkurrenceområde) var franskmændene allerede på vej i vandet. Dagens træning stod på både vidvinkel og makro. Med den ringe sigt er vidvinkel virkelig en udfordring, og desværre bød dagens dykkersted ikke på mange gode landskaber under vand til vidvinkel.
 
Mellem de to dyk mødte Lisa og Fedtmule det brasilianske hold - et meget muntert team der har hyret nogle hollandske guider og en model. De fik en god snak med dem og blev budt på en varm kop kaffe.
Mens det brasilianske hold besluttede at tage hjem efter første dyk for at få varmen, trodsede Lisa og Fedtmule blæsten og regnvejret og gik som de tilbageværende dykkere i vandet igen for at træne makro.
 
Det blev til et par gode billeder og samlet 2 timer og 40 minutters dykning. I morgen håber de på bedre vejr og nye gode motiver.

Kalender

Nyheder

Forum

Herlev Dykkerklub Jernlungerne - Borgerdiget 109 - 2730 Herlev