Klubmodul henter siden
Båddyk - Vrag, Vapper 29.9.2024
Vejledning
1. Er det første gang du tilmelder dig? Så skal du oprette en profil her  Opret profil
2. Ellers skal du logge ind for at tilmelde dig.

Båddyk til Vraget Vapper

Beskrivelse: 

Skibet "Vapper" er en udtjent Estlandsk trawler med en længde af cirka 115
meter, som sammen med endnu en stor trawler var under bugsering fra Estland
til Indien for nedskrotning. Om natten til d. 19.12.1994 knækkede slæbetrossen til "Vapper", vejret var forholdsvis hårdt og trawleren blev hurtigt vand-
fyldt og sank på nuværende position. 
  
Skibet står ret op og ned, og er lige netop så stort, at mastetoppene på et tidspunkt stak to meter op over overfladen.

Du kan læse meget mere om vraget her. God inspiration at læse dette inden at du skal dykke på det. 
https://www.vragguiden.dk/wreck.asp?wreckid=1198       
  

Turleder og spørgsmål kan stilles til: Charlotte Cavagnaro telefonnummer: 2044 9136

Bådkaptajn: Charlotte Cavagnaro

Dykkerledelse: Aftales med Turleder. Forventes at gå på skift mellem de hold der ikke er i vandet. 

Dybde og antal dyk:

Toppen af vraget ligger på 6 meter og bunden på 26 meter

Der planlægges med 2 dyk.

Forudsætninger: CMAS**, PADI Advance eller tilsvarende
Hvis du er under uddannelse og gerne vil deltage på dette dyk, så skal du sikre en aftale med en instruktør forinden tilmelding. 

Endvidere skal du også kontakte Turleder, så Turleder har mulighed for at planlægge med de kompetencer du har.  

Mødetid og sted: 

Søndag 29.9.2024 kl. 8.00 i klubben. Hjemme igen senest kl. 20.00. 
Vi kører samlet afsted og senest kl. 8.45. 1 bil med trailer og 1 bil med båd.  Og måske en bil mere. Så skriv gerne i bemærkninger, om du kan køre med båden eller traileren.

Vraget ligger 15 km fra kysten - Vi forventer at sejle fra Rødvig

Flaskefyldning:
Skal du have fyldt flasker, så skal det gøres senest dagen før. Der er nogle i klubben tirsdage fra kl. 18 til 20 og igen lørdag kl. 11.30 - 12.50,
samt fra kl. 16 .00 til 17.00. 

Skal du låne udstyr i klubben, så skal dette ligeledes være fundet frem senest om lørdagen

Tilmeldingsfrist:

Onsdag den 25.10.2024. Der skal være minimum 5 deltagere før turen bliver gennemført
Hvis båden ikke er fuld besat (8 personer), så vil der blive åbnet for gæstetilmelding den 25.10.2024

Vigtigt - Skriv i bemærkninger, hvilke certifikat du har og om du ev.t kan køre med traileren

Pris:

Vi afregner jf. Klubregler for bådbenzin og kørsel. Afregning sker efter debriefing i klubben.

Afbud: 

Ønsker du at framelde dig turen skal dette ske senest fredag den 27.10.2024 kl. 12.00

Medbring:

Medbring altid noget at drikke, så du ikke dehydrerer. Tag også en fornuftig madpakke med og lidt sødt. 

Særligt udstyr:

Selvom solen måske skinner på vej ud, så kan turen blive kold på vej hjem. Og især, hvis du dykker i våddragt. Tag en hue og en regnjakke eller andet varm med, som du kan tage over dig, så du ikke kommer til at fryse. 
Vær specielt opmærksom på også, at huske din dykkercomputer, lygte, kompas og SMB. Det er et krav at du har SMB med til dette dyk.

Ændringer af destinations/aflysning:

Da vind og vejr, som bekendt kan drille, finder vi en anden destination, hvis muligt.
Hvis vi nødig må aflyse, så du vil få besked herom, når du er tilmeldt via hjemmesiden 

Briefing og debriefing:

Der vil være obligatorisk briefing og debriefing i klubben, samt briefing for selve dykket på båden.


Tilmeldte
7 /8
Tilmeldingsfrist
25.09.2024
Tidspunkt
29.09.2024 kl. 08.00 - 29.09.2024 kl. 20.00
Sted
Klubben
Pris
0,00 kr.
Du har efterfølgende mulighed for selv at rette din tilmelding eller afmelde dig, under 'Mine tilmeldinger'

Kalender

Nyheder

Forum

Herlev Dykkerklub Jernlungerne - Borgerdiget 109 - 2730 Herlev